Fri Kultur arbejder for kulturel frigørelse af unge i hele Europa.
Helt konkret fokuserer vi netop nu på at styrke civilsamfundet i Ukraine og Belarus. Det gør vi ved at samarbejde med demokratiske civilsamfundsorganisationer og demokratiske partier.
Vi arbejder med en ikke-voldelig tilgang, og er særlig interesserede i at støtte opbyggelsen og udviklingen af politiske partier, da vi mener at velfungerende partier er en uundværlig ingrediens i et demokrati.
Fri Kultur blev grundlagt i 2008, af en gruppe DSU'ere og valgobservatører fra den belarusiske præsident-valgkamp 2006.
Fri Kultur tilbyder en unik mulighed for at oparbejde erfaring i forhold til internationalt samarbejde.
Du får chancen for at stifte bekendtskab med et helt andet politisk miljø, og møde politisk ligesindede fra Østeuropa.
Du er altid velkommen til at kontakte Fri Kultur.
Skriv til vores formand på mn[a]frikultur.net eller
info[a]frikultur.net
Som medlem af Fri Kultur kan du støtte vores arbejde for demokrati og modtage opdateringer og invitationer.
Vi mødes løbende online og diskuterer situationen i Østeuropa - særligt Ukraine og Belarus. Du kan finde alle vores kommende aktiviteter og begivenheder på vores Facebook-side - så sørg for at trykke "Synes godt om".